Bæredygtighed hos Randers Rørindustri
Hos Randers Rørindustri tager vi aktivt ansvar for vores klimaaftryk og arbejder målrettet med at gøre produktionen mere bæredygtig. Vi er en del af en branche, hvor stål og metaller har et betydeligt CO₂-aftryk, og derfor er vores fokus klart: at øge brugen af genanvendte materialer, reducere spild og investere i energieffektive løsninger.
Ansvarlig drift og transparens
Vi tror på, at bæredygtighed og godt håndværk går hånd i hånd. Derfor har vi etableret en ESG-handlingsplan med konkrete mål inden for miljø, arbejdsmiljø og trivsel. Planen opdateres årligt med nye data fra vores CO₂-regnskab og danner grundlag for løbende forbedringer.
Vores indsatsområder 2026
- Materialer: Vi vil arbejde på at kunne tilbyde interesserede kunder genanvendeligt stål i samarbejde med vores leverandører.
- Energiforbrug: Vi fokuserer på løbende optimering af vores trykluftanlæg og implementering af energieffektive løsninger i produktionen.
- Kvalitet: Vi arbejder systematisk på at øge vores kvalitet gennem bedre processtyring, tættere leverandørsamarbejde og fokus på kundetilfredshed.
- Transport og logistik: Vi arbejder på at optimere leverancer og reducere transportkilometer – inspireret af branchens bedste praksis.
- Affald og ressourcer: Vi har klare retningslinjer for affaldssortering og genbrug, så mest muligt materiale genanvendes.
- Arbejdsmiljø og trivsel: Ordentlighed og sikkerhed er grundlæggende værdier i vores daglige drift.
Mål og retning
- Reducere Scope 1 og 2 CO₂-udledning med 5 % årligt.
- Indgå samarbejde med nøgleleverandører om reduktion i Scope 3 – fx gennem leverancer af grønne metaller og optimeret logistik.
- Dokumentere og kommunikere fremskridt via årlig ESG-rapport og synliggørelse på vores hjemmeside.